Lidt historie

Arkiv


Amatørteatret blev startet december -97. Ambitionerne var store, men penge havde vi ingen af, så den oprindelige tanke om at komme til at spille på Hobro Teater, måtte vi opgive. Altså måtte vi indstille os på at lave en forestilling, der kunne spilles på gulvet. Valget faldt på "Den svævende jomfru". Hende havde vi premiere med i Hadsund sidst på året. Hadsund Dyrehaveforening købte forestillingen.

 

Forrest Kate Kolling. Bag ved Laila Falther og Erik Kjær. Bagest Per Boll, Ester Delfs, Jens Jensen, Jørgen Trap (instruktør), Helle Bauer, Allan Dantoft og Birte Gade

I Hobro fik vi et godt samarbejde med Theater Restauranten, hvor vi januar, -99 opførte stykket 4 gange. Den sidste forestilling blev i Klejtrup, hvor en forening købte den.

"Jomfruen" udløste mange rosende ord fra publikum samt positive omtaler i den lokale presse - tak for det!

Fra "Den svævende Jomfru"

 
Flere har spurgt om navnet "Bremsen". Historien er, at vi i lang tid ikke kunne finde på et passende navn. Hobro Amatørteater ville have været oplagt, men dette navn er allerede optaget. Vi kaldte os derfor slet og ret Amatørteatret og håbede på at et heldigt indfald ville komme dumpende med tiden. Og det gjorde det. Vi var i mini-bus på vej til Hadsund. Bussens bremser viste sig at blokere ved den mindste berøring af bremsepedalen, hvorfor vi de første par gange røg faretruende op af sæderne. Så var det, at et vittigt hoved konkluderede, at "Bremsen" var på vej. Derfor!

 

Fremkaldelse på "Stamherren". Jens Jensen, Kate Kolding, Jeanne Debess, Erik Kjær, Lis Oddershede, Allan Dantoft, Birte Gade & Jørgen Trap

Sæson 1999/2000 opførte vi farcen "Stamherren" af Arnold og Bach, som også har skrevet "Den svævende jomfru". Det blev til 6 forestillinger for stort set fulde huse. Vi havde råd til at gøre lidt mere ud af kulisser og scenen i det hele taget.

To af Bremsens medlemmer ønskede at prøve kræfter med en meget spændende énakter af Rene de Obaldi: "Den afdøde". Dette stykke kræver ikke en scene og er derfor velegnet til opførelse på gulvet. Til gengæld kræver det publikums absolutte opmærksomhed. "Den afdøde" blev opført 5 gange og er ikke gemt længere væk, end at den kan tages op igen.
 

Såvel "Stamherren" som "Den afdøde" blev
instrueret af Jørgen Trap.

Esther Delfs og Laila Falther i "Den afdøde"

 

Det blev sæsonen, hvor vi fik begyndende styr på kulisser og kostumer, idet foreningen har fået en gruppe, der tager sig af den del. Vi skal stadig passe på, at pengekassen ikke løber tom og kan derfor glæde os over, at der er penge at gøre med til kommende sæson.

 

 

 

Opstilling fra en øve-aften

Vores 3. sæson, 2000/01, blev startet med flere ønsker om produktioner, men det viste sig hurtigt, at vi ikke havde folk eller kræfter til mere end den store forestilling. Valget faldt hurtigt på "Run for your wife", skrevet af Ray Cooney.

Vi fandt ud af, at der er et forlag, der hedder Nordiska Strakosch Teaterförlaget. Dette forlag har et hav af titler at byde på.

 

 

Vi fik kam til vores hår, og der var flere gange fortvivlelse under prøverne, men det lykkedes at få forestillingen på plads. Lyset blev godt. Vi har fået en kyndig mand til at klare den del. I "Gul & Gratis" fandt vi nogle brugte lamper, og et venligt menneske lånte os sin styrepult.

 

Forestillingen blev set af 600 publikummer, og den blev godt modtaget. Det kom til at koste os over 20.000 kr. at lave den. Vi holdt skindet på næsen så godt og vel med et overskud på ca. 5.000 kr. Det der glædede os mest, var foruden de mange rosende bemærkninger den omstændighed, at vi kunne have solgt flere billetter. I Hobro er 600 publikummer mange!

 


 

Jørgen Trap, Jens Jensen & Lis Oddershede

4. sæson, 2001/02 blev et forsøg med andet end den rene farce, nemlig "Camillas værelse" skrevet af Lone Andrup. Da der kun er 5 personer på scenen, bevirkede det, at vi kunne øve i et privat hjem. Samtidig betød det også, at vi havde let ved at samles, da der var få kalendere at tage hensyn til. Stykket er nutidigt, og det betød, at det var let at skaffe kostumer og rekvisitter.

     

 

Lone Andrup overværede en forestilling og udtrykte efterfølgende tilfredshed med vores behandling af hendes tekst. Hun fortalte, at hun havde tænkt sit stykke som et lystspil/farce. Vi havde valgt at tage teksten for pålydende, hvilket den indbyder til. Farcen bliver dermed nedtonet. Tåbelighederne udstilles som tåbeligheder, og skal man som publikum overleve disse, er latteren det eneste værn. Med andre ord valgte vi at underspille Lone Andrups tekst. Det virkede godt.
 

En stor glæde var det, at vi fik en ung spiller med på scenen. Det var forfriskende med en 24-årig mod- og medspiller.


Louise Mortensen som Betty, en yngre prostitueret med pisk

 

 

Sæson 2002/03 blev ikke til noget. Årsagen var, at vi ikke havde noget spillested. Theater Restau-ranten havde fået ny indehaver. Han videreførte den forhenværende indehavers samarbejde med os, hvilket ikke var tilfredsstillende for ham. De tre foregående år gav restauranten en indtægt, den da-værende indehaver var godt tilfreds med. Den nye indehaver meddelte, at han satte penge til på os, da han ikke kunne tage selskaber ind i sit selskabslokale, på de tidspunkter, vi havde publikummer.

 

Der skal to parter til et godt samarbejde. Vi måtte tage Theater Restaurantens beklagelse over vores beslaglæggelse af selskabslokalet i 3 weekender til efterretning.

 

Der stod vi så. Tankerne var mange. De reelle muligheder var ikke til at få øje på og enden på historien blev, at vi tog et år uden en forestilling.

5. store forestilling - et lille jubilæum - Den kyske Levemand

     
 

Lad det være sagt straks: Vi er kommet på støtten. Det var ikke vores idégrundlag, men vi har haft en virkelighed at forholde os til.

 

Tanken med Bremsen var, at der kan laves teater uden offentlige tilskud overhovedet. Denne tanke har vi måttet opgive i år. Hobro Kommune tilbyder gratis lokale til øveaftener samt vederlagsfri benyttelse af Ishuset. Noget direkte økonomisk tilskud modtager vi ikke, og såvel Bremsens medlemmer som vores publikum er stort set alle skatteborgere, der betaler kommuneskat til Hobro Kommune, så vi har med tak taget imod den kommunale mulighed for husly - en mulighed, vi fremover gerne vil benytte os af.

 

Lis Oddershede, Jens Jensen og Jørgen Trap i rollerne som Regine og Julius Blom samt butleren Arnold.

Foto: Jesper Kjær

 

Sæson 2004/05 blev heller ikke til noget. Denne gang var det sygdom, der satte en stopper for at opføre en næsten færdig forestilling. Vi havde fået en aftale med Himmerlands Egnsteater om at spille på der. Det blev ikke til noget.

 

2005/06 - Hash, oliven og sorte blonder

blev en succes. Vi havde et godt hold bestående af 3 unge og 3 gamle spillere. Spillestedet var fremragende, og vi havde mange gæster, der spiste inden forestillingen fredage og lørdage. Spisningen var et ønske, som nogle havde udtrykt, da vi spillede Levemanden. Det overraskede os, at så mange publikummer købte en spisebillet.